Hvordan ser fremtiden ud for hjemløse?
Svenstrupgaard 2015
- nye krav, nye samarbejdspartnere, nye brugere?
Svenstrupgaard, en § 110 boform, der ligger tæt på Aalborg, er sammen med MidtLab i gang med en innovationsproces.
Der stilles vigtige spørgsmål: Hvordan lever en § 110 boform op til sin vision om altid at udvikle sig i takt med samfundets krav? Og hvordan kommer man foran politikerne med udspil til fremtidige strategier på hjemløseområdet?
Og der arbejdes med nye metoder, for en rød tråd i forløbet er blevet film og billeder.
Fase 1 - Indefra:
I foråret 2010 gjorde 10 medarbejdere noget, de aldrig havde prøvet før, nemlig sammen med Lommefilm at bruge mobiltelefonen som kamera og ved hjælp af billeder og film vise, hvordan livet er på Svenstrupgaard – set indefra.
Deres film og billeder indgik i sommerseminaret og blev baggrund for en række spørgsmål til fremtiden, bl.a.:
- Hvor hurtigt kan vi få folk igennem systemet, uden vi mister overblikket?
- Hvis nu vi ikke havde begrebet ”rummelighed” – hvad så?
Svenstrupgard
Kontakt: Forstander Kaj Erik Bondrup Jensen – KEJB-fb@aalborg.dk
Lommefilm
Kontakt: Martin Spenner – martin@lommefilm.dk
Fase 2 - Udefra:
Hvad siger de andre om Svenstrupgaard? Der er mange brugere. De kommer, bliver for en tid og forsvinder igen.
En filmantropolog fulgte dem i en uges tid i efteråret og lavede 6 små film: ”Brugernes stemmer”. De 6 film fungerede som talerør for brugerne på en workshop i januar, hvor Svenstrupgaard havde inviteret 30 af deres samarbejdspartnere i Aalborg Kommune og Region Nordjylland.
De havde sagt ja til også at give deres perspektiver på de opgaver, Svenstrupgaard skal løse i fremtiden. Det blev til en energifyldt dialog og i ugen efter var nye samarbejder allerede i gang.
”Brugernes stemmer” er kun til internt brug, men Ane Bonde Rolsted har også filmet brugere i Landsbyen Sølund og på Egmont Højskolen:
http://www.handivision.dk/formidling/metoder/Sider/etnografiske-film.aspx
Fase 3 - Inde igen
I foråret 2011 undersøger Svenstrupgaard forskellige samarbejder på nye områder, bl.a. med Misbrugscentret og Socialområde Sydvest. På sommerseminaret skal medarbejdere og ledere bearbejde de mange input udefra og sætte nye, kvalificerede mål.











Regionsrådets formand 
